Forskning
Nedenfor en liste over interessante forskningsartikler og resultater i forbindelse med PN:
Fokus på gener
Den bagvedliggende årsag til at kun 1 ud af 100.000 rammes af Pudendal Neuralgi skal måske søges i vores gener. Forskere fra Dundee Universitet, Skotland, har fundet 2 genetiske varianter, som har en modtagelighed for neuropatiske smerter. Det ene gen (sjældent) har ovenikøbet en modtagelighed på 1½ gang for neuropatiske smerter.
Artikel på Dundee Universitets hjemmeside (januar 2022)
Oversigtsartikel
Artikel I USA's National Library of Medicine, Nationale Center for Biotecnology Information, hvor 4 amerikanske forskere gennemgår den eksisterende videnskabelig litteratur om Pudendal Neuralgi og redegør for evidens og behandlingsmuligheder på området.
Artikel på National Library of Medicine (november 2022)
Lundbeckfonden
Omkring 350.000 danskere er ramt af neuropatiske smerter. Lundbækfonden har i marts 2022 bevilget midler til et 6-årigt forskningsprojekt, der skal afdække, hvorfor nogle rammes af denne form for smerter. Projektet sættes op af neuro-professor Nanna Brix Finnerup og skal bl.a. undersøge genetiske faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle neuropatiske smerter ved nerveskader – for på sigt at kunne bidrage til udvikling af præcisionsmedicin.
Artikler på Sundhedspolitisk Tidsskrift og på Lundbeckfondens hjemmeside
Vejen hen mod forståelse af neuropatiske smerter
Postdoc Sara Elgaard Jagers arbejder på at finde ud af, hvorfor (neuropatiske) smerter kan opstå uden synlig grund. I sin forskning benytter hun et billede fra Tour de France, hvor vandbæreren (hjælpecellen) skal hjælpe sprinteren (nervecellen) på turen. Skades sprinteren (nervecellen) undervejs risikere vandbæreren (hjælpecellen) at blive så frustreret at den laver fejl og ikke er i stand til at hjælpe nervecellen og så går det helt galt.
Artikel: Dagbladet Information, april 2019
Diagnosticering:
- Nanteskriterierne, der benyttes til at diagnosticere pudendal neuralgi: Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment (Nantes criteria); 2008.[Engelsk]
- Artikel fra Ugeskrift for Læger, 2016 med gennemgang af kriterier for diagnosticering af PN: Pudendusneuralgi påvist ved elektrofysiologisk undersøgelse
Senest opdateret 12. december 2022